Digital SoMe Campaign Manager

Er du ekspert i Facebooks annonceadministrator? Drømmer du om A/B splittest & højtkonverterende landingpages om natten? Brænder du for at lave digital markedsføring, der skaffer masser af nye kundeleads til hårdtarbejdende virksomheder? Sætter du en stor ære i at udføre dit arbejde korrekt, struktureret og fejlfrit? Så er du måske vores nye kollega.

Dental Media er tandlægens digitale samarbejdspartner og hjælper tandlæger i hele norden med markedsføring, vækst og optimering af deres tandlægeklinikker. Vi er under rivende udvikling med vækst i både Europa og USA og savner dig som en stærk og perfektionistisk fuldtidsansat kollega indenfor digital markedsføring på sociale medier, med tiltrædelse snarest muligt.

Om stillingen:

Din ansvarsområde vil være at køre forskellige former for SoMe kampagner, herunder:

  • Opsætning af landingpages i Unbounce
  • Opsætning, overvågning og optimering af Facebook-kampagner
  • Koordinering af fotograf og dialog med kunderne

Om dig:

Du har en relevant uddannelse og/eller erhvervserfaring indenfor marketing, f.eks. online marketing, som mediegrafiker, digital designer, webdesigner eller lignende. Du har erfaring med at bruge Facebooks annonceadministrator, kender til Photoshop og WordPress og kan godt lide at tale med kunder i telefonen. Du har arbejdet i Meistertask eller lignende som online projektstyringsredskab. Du er særdeles detaljeorienteret, struktureret og god til deadlines.

Om os:

Som Campaign Manager hos Dental Media bliver du en del af et internationalt team på ca. 35 ildsjæle, der hjælper tandlæger med at få patienter via Facebook-kampagner. Vi har kontor i det kreative miljø på Refshaleøen, tæt på havnebus, Reffen, Mikkellers Barrel-room og Restaurant Amass. Vi spiser morgenmad sammen hver fredag og har mange sociale arrangementer. Vi tilbyder en stilling med personligt ansvar for egne kampagner, samt et rart arbejdsmiljø med gode kollegaer. Du kommer til at arbejde på nye computere og får mobiltelefon stillet til rådighed. Vi tilbyder desuden en attraktiv løn efter kvalifikationer, uddannelse og erfaring.

Fakta om stillingen

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt
  • Ansøgningsfrist: Søndag d. 16. december 2018
  • Løn: Efter kvalifikationer
  • Arbejdstid: 37,5 time pr. uge
  • Arbejdssted: Refshalevej 213A, 1432 København K

Din ansøgning

Motiveret ansøgning sendes via e-mail til Rasmus Lindgren på rl@dentalmedia.dk hurtigst muligt. Vedhæftet afgangsbevis fra folkeskole eller gymnasie, samt relevant uddannelse er et krav.