Digital KlinikTV Manager

Har du erfaring med at designe og skabe digitalt distribueret indhold til Instore TV-løsninger? Vil du gerne være med til at styre, udvikle og vedligeholde Dental Medias digitale platforme internationalt, og er du struktureret og god til at have det kølige overblik? Så kunne jobbet som Digital KlinikTV Manager måske være noget for dig.

Om stillingen

Som Digital KlinikTV Manager har du ansvaret for vores 150+ digitale TV-skærme som hænger på klinikker og i venteværelser i hele Norden. Du får alle muligheder for at udfolde dig inden for digital kommunikation og design, herunder drift, udvikling og support af KlinikTV. Det forventes at du aktivt sparrer med ledelsen om løbende produktudvikling og sætter dig ind i nye digitale løsninger. Sammen med et team af udviklere og designere skal du være den struktur, der binder det hele sammen, og sikrer at kunderne får det optimale produkt på deres KlinikTV-skærme.

Om dig:

Der kan være mange veje til stillingen. Måske har du en uddannelse inden for kommunikation, er uddannet mediegrafiker eller lignende. Du har måske en fortid på et digitalt reklamebureau, eller du har måske været med i et tech-startup. Uanset vejen hertil, så er det er vigtigt at:

  • Du er meget struktureret, detaljeorienteret og god til deadlines.
  • Du er en all-round digital designer og kan din Adobe-pakke til fingerspidserne
  • Du er vant til at holde mange bolde i luften uden at tabe en eneste.
  • Du er god til at fastholde og udbygge kunderelationer.
  • Du er vant til at projektstyre, f.eks. i produktionen af hjemmesider og marketingløsninger på tværs af flere medier.
  • Du har en bred forståelse for digitale platforme & IT, så det vil være let for dig at lære nye systemer og hurtig blive superbruger på vores platforme.
  • Du kan som minimum kommunikere på engelsk og dansk, og forstå norsk og svensk

 

Fakta om stillingen

  • Ansøgningsfrist: Løbende samtaler
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt
  • Arbejdstid: 37,5 timer pr. uge
  • Arbejdssted: Refshalevej 213a, 1432 København K.
  • Løn: Efter kvalifikationer & erfaring
  • Ansøgning: Send CV og ansøgning til job@dentalmedia.dk. Ved spørgsmål, kontakt Rasmus Boeriths på rasmus@dentalmedia.dk / tlf.: 22221030

 

Om Dental Media

Hos Dental Media bliver du en del af et internationalt team på ca. 35 ildsjæle, der hjælper tandlæger i hele Norden med vækst og optimering af deres tandlægeklinikker. Vi har kontor i det kreative miljø på Refshaleøen, tæt på havnebus, Reffen, Mikkellers Barrel-room og Restaurant Amass. Vi spiser morgenmad sammen hver fredag og har mange sociale arrangementer. Vi tilbyder en stilling med personligt ansvar, samt et rart arbejdsmiljø med gode kollegaer.